Paradentose

Har du paradentose eller begyndende tegn på Paradentose?

  • Vi hjælper dig med gode råd og giver dig en effektiv behandling.
  • Vi har mange års erfaring med paradentosebehandling og kender de forskellige behandlingsmuligheder der er.
  • Vi anvender kun det bedste behandlingsudstyr.

Hvad er paradentose og hvorfor opstår den?

Paradentose er et bakterieangreb på kæbebenet, der holder tænderne fast. Sygdommen, som bliver kaldt ”De løse tænders sygdom”, starter som en betændelsestilstand i tandkødet, der opstår på grund af bakteriebelægninger på tandkødet, der ikke er blevet fjernet ordentligt. Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles, vil den sprede sig til dybere liggende væv og dermed forårsage stor skade på kæbeknoglen.

Hvad sker der når sygdommen er i udbrud?

Når bakterierne angriber knoglen, opløses denne gradvis. Det gør at tænderne bliver mere og mere løse og til sidst falder ud, hvis sygdommen er meget fremskreden.

Hvem er disponeret for Paradentose?

Alle kan i princippet få paradentose og de fleste får det før eller siden. Der er dog nogle der skal passe ekstra meget på og det er:

  • Diabetikere
  • Rygere
  • Hvis man har mundtørhed
  • Gravide kvinder

Paradentose opstår oftes hos personer over 30 år, men kan også forekomme hos helt unge. Jo tidligere paradentose udvikler sig, jo mere aggressiv er den.

Behandling af paradentose

Hvordan paradentose skal behandles, afhænger af hvor fremskreden sygdommen er.

Som udgangspunkt vil tandlægen altid sørge for at fjerne bakterier og tandsten ved at foretage en grundig tandrensning. Ved særlig fremskreden paradentose, kan det blive nødvendig med en antibiotika-kur, eller en operation, hvor tandkødet fjernes så det er nemmere at holde tænderne rene.

Derudover bliver man instrueret i, hvordan man forebygger og lettest kommer af med sygdommen. Det gælder bl.a. god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg for fjernelse af bakterier og tandsten.

Hvis man vil forebygge paradentose:

Det kan være svært at opdage begyndende paradentose, da det sjældent giver symptomer, og ikke kan ses, før det er for sent. Hvis man ønsker at forebygge, anbefaler vi jævnlige tandlægekontroller og god mundhygiejne, hvilket omfatter børstning af tænder 2 gange dagligt og brug af tandtråd.

Kontakt

Åbningstider

Vores målsætning:

Vi har et overordnet mål: At give dig den bedste tandlægeoplevelse, ligefra du kommer ind i klinikken til du forlader den igen.

Læs mere om klinikken
33 22 04 35